På vores anden Performance-Onsdag kom vi bla. ind på temaet "Performance og Pinlighed"!
Et eksempel på en kunster som nærmest har det som mål med sine performance at gøre sig selv til grin og træde sit publikum over tæerne, så vi dette eksempel på:
http://www.youtube.com/watch?v=7KwKsAclEvA&feature=youtu.be
Du kan nøjes med at gå ind ca. 2:30 og ved slutningen ca 25:40. Bemærk hvor få tilskuere, der er tilbage, selvom Jonathan Meese er en af de velkendteste og dyreste samtidskunstnere i verden pt.
Performance er nok den kunstform, der kommunikerer mest direkte med beskueren, så 1. opgave handlede om kommunikation. Vi blev delt op i to grupper, som i deres performances tog fat i et ret ens dilemma.
Bagefter gik turen ud i "virkeligheden". Louis og Cecilie udførte to planlagte performances i byrummet og tog bagefter på ARoS og lod os inspirere til spontane kommentarer til kunsten og rummene dér.
 |
| Kommunikation 1 |
 |
| Kommunikation 2 |
 |
| Busstoppesteds-performance. Man skulle have været der. Sådan er det med performance. Jeres dokumentarist fik slet ikke fanget i billeder, hvad det handlede om. En ung mand kommer hen til busstoppested i snevejr. Han spørger en af de mange vendende hvornår 9'ern går, åbner så sin rygsæk, tager et par håndvægte frem og begynder at lave øvelser. Da bussen kommer pakker han dem væk og siger til damen og de ventende, der prøver at lade som ingenting: "Ai, jeg tror sgu jeg løber". Og væk er han |
 |
| Cecilie kropsliggjorde tiden som performance og efterlod en urskive i sneen. |
 |
| Louis gik i ét med rummet på AroS' udstilling om død og gru. Vendte sig bort og blev oplugt på én gang. |
 |
| "Apropriation Art". Nicoline immiterede skulpturen, der immiterer en krop. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar