torsdag den 24. oktober 2013

Spontane Skulptuerer og besøg på det Jyske Kunstakademi.

Hvad sker der, hvis de velkendte ting pludselig gør noget, vi ikke er vandt til? Måske begynder vi at lægge mærke til dem for deres form og ikke bare den funktion de har. Med dagens opgave "Spontane Skulpturer" skulle eleverne se sig omkring på skolen, og lave små (eller større) ændringer af omgivelserne. Her er et par smagsprøver fra en modificeret billed- og medieskole.




Indgangen til atelieret blokeres med stafelier

Omvendt regnvejr: Paraply som soppebasin.




Her fortæller Lil om det Jyske Kunstakademi, da vi besøgte det i onsdag aften.
Vi kom rundt på hele skolen, her er vi i SPLAB.


fredag den 11. oktober 2013

Collage part 2




Mens Anders sendte 1. året ud at tegne i byen arbejdede 2. året videre på collager, som skulle pryde Brobjergskolens vægge.





Teknisk uheld ved skæremaskinen!













torsdag den 3. oktober 2013

Collage for 2.års-eleverne



Efter et intenst forløb med "artist's statements" er det blevet tid til at være lidt mere spontane. Mette vil have 2. års-eleverne til at "knalde ud" med materialer!
Collagen var kunstverdenens “bastard” i begyndelsen af det 20. Århunderede.
De besøgende på Den Fri kradsede i Lundstrøms collage i 1918, fordi de ikke troede på at man kunne putte noget så hverdags-agtigt som et avisudklip i et kunstværk. En anden dansk kunstner, Vilhelm Freddie kom i fængsel i 1936 for usædelighed pga. skulptur-collagen “Sexparalyseappeal”.
Vi skal på forløbet hér bruge den frihed collagen giver til at mixe og blande egne udtryk med færdige genstande og trykte medier.



Der varmes op med fælles opgave



Mennesker klippet ud af fotografier og vendt bagsiden op og komponeret på metalpapir

Forskelligt materiale gennemgåes for interessante elementer

Kollagerne bygges op som ville vi lave et maleri, med forgrund,  mellemgrund og baggrund, men vi "sampler" fra forskellige medier og forskellige tiders udtryk.

Arkæologiske steder sat ind i nye landskaber og tilsat enkelte moderne møbler.

Her ligger en spejderdreng og venter på at komme
ud skoven. Den skal bare lige tørre først.

Billedmateriale, tekst og farveflader ligger lag på lag som brudstykker af mening.


Forskellige horisontlinier bindes sammen til et collage-panorama.

Rumlig kollage.

Så er det blevet tid til at hænge værkerne op og fortælle lidt om tankerne bag.


Fotografen rystede helt af glæde over de fede kollager, beklager!